Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Frivilligt Arbejde

Historie

I Danmark har vi en lang tradition for, hvordan foreninger er bygget op, således at langt de fleste foreninger har vedtægter, generalforsamling, bestyrelse, frivillige og eventuelt en daglig leder eller andre ansatte. Puljer og fonde kan desuden stille krav om, at en forening har vedtægter og eksempelvis er demokratisk opbygget.

Allerede i slutningen af 1700-tallet opstod de første private, velgørende sammenslutninger, men det var først for alvor med Grundloven i 1849, at vi i Danmark fik foreningsfrihed. I Grundloven står der i § 78, at ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed” og ”ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning”. Det er dog ikke tilladt at danne foreninger om strafbare handlinger og andre ulovligheder. Der findes, ud over Grundloven, ingen egentlig lov om foreninger i Danmark, der stiller specifikke krav til, hvordan en forening skal styres eller drives for at være lovlig.

Foreningernes retstilstand er derfor fastsat efter almindelig logik, sædvaner og praksis samt lovgivning fra andre områder såsom persondataloven, regler om erstatningsansvar og eventuelt medarbejderansvar. Det, som styrer og bestemmer over foreningen, kan derfor være egne vedtægter, men der er ingen formelle krav til vedtægterne, så det er op til den enkelte forening, hvad der skal stå i dem.